Handelsbetingelser Djuva
djuva-new-logo

Din sikkerhed ved betaling med kort

Betaling på Djuva foregår på krypteret forbindelse, en såkaldt https forbindelse.

Betalingen verificeres af E-Pay

Betaling med Dankort og andre kreditkort på nettet er faktisk mere sikkert at betale med, sammenlignet med hvis du du benytter dit Dankort i det lokale supermarked, forstået sådan at du som forbruger er bedre beskyttet, når du handler på nettet.

Djuva har aftale med E-pay. Alle transaktioner til E-pay og NETS A/S i forbindelse med betaling foregår i krypteret form – jævnfør loven om betalingstjenester, som gælder for handel over internettet.

Det betyder, at du som udgangspunkt ikke hæfter ved misbrug af dit betalingskort over internettet. Hvis du har mistanke om, at tredjemand har misbrugt kortet, skal du henvende dig i dit pengeinstitut og bede om at få pengene ført tilbage på din konto.

Hævning af din betaling

Vi hæver pengene for din bestilling, når vi afsender din ordre fra vores lager.

Graveringen

Hvis der er uoverensstemmelse mellem din bestilte tekst og den tekst vi har graveret, leverer vi dig, naturligvis, et nyt ID skilt, uden omkostninger for dig.

Når vi lasergraverer din personlige tekst, benytter vi teksten, som du selv taster i vores bestillingssystem.

Det er derfor meget vigtigt at du gennemlæser din bestilling og sikrer dig at der ikke er eventuelle stave fejl eller tastefejl

Gebyrer

Hos Djuva betaler du ingen gebyrer - hverken for ekspedition eller for betalingskort transaktioner.

Priser

Alle oplyste priser på denne side er opgivet i Danske kroner og er inklusive dansk moms.

Gavekort

Gavekort og til gode beviser udløber 3 år efter købstidspunktet. Pengene gives ikke retur på fysiske gavekort.

Forsendelse

Vi sender din bestilling som brev med PostNord.

Omkostningen til forsendelse dækker porto, emballage og håndtering.

Levering

Leveringstid med PostNord er normalt 2-5 hverdage.

Vi sender med PostNord som brev, så dit armbånd kommer direkte hjem i din postkasse.

Hos Djuva leverer vi også gerne til udlandet.

Garanti og Reklamations ret

Købeloven giver reklamationsret i 24 måneder. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare eller får den sidste vare i fysisk besiddelse (Når det drejer sig om en bestilling af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis).

Du skal inden 14 dage fra modtagelse, give os en meddelelse om at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives pr. mail, på: info@djuva.com .

I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde, ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Hvis du fortryder dit køb, skal du selv betale for at returnere varen. Alle andre udgifter ved købet returnerer vi til dig.

Personlige oplysninger

For at handle hos os skal du oplyse dit navn, email og adresse. Vi bruger dette kun i forbindelse med at sende din ordre til det rette sted, sende dig en mail med en ordrebekræftelse og en update på email om, når din ordre er sendt.

  • Vi vil aldrig videregive dine informationer til en tredje part og aldrig dele dine data andetsteds.
  • Vi vil aldrig sende dig uønskede mails. Du modtager kun mails fra os, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
  • Vi gemmer kun dit navn, email og adresse i vores system af regnskabsmæssige årsager i henhold til bogføringsloven.

Djuva Sales IVS

Geminivej 66

2670 Greve

Danmark

CVR nummer: 39752468

Kontakt

Telefon: +45 4369 1212

E-mail: info@djuva.com


Om
Kontakt